Drop Down MenusCSS Drop Down MenuPure CSS Dropdown Menu

mandag den 7. marts 2016

Sådan kommer du ud af skriveblokade!


Skriveblokade? Ikke mere!


Du har sat en hel søndag af til at skrive. Du har måske lige et par timer, hvor du kan få skrevet. Endelig tænker du, men så når du sætter dig foran papiret eller computeren, kommer der bare ikke noget. Du føler dig slet ikke inspireret (læs også 5 tips til inspiration).

Hvad gør du?

Det du IKKE skal gøre, er at give OP.

Jeg har selv haft skriveblokade. Mange gange. Det er noget alle hyggeskrivere og forfattere kan nikke genkendende til. Men hvordan kommer man igennem det?

Skriv, Skriv og Skriv noget mere.
Kliché? Jeg ved det. Du tænker sikkert, "det er jo det jeg ikke kan?!". Jeg ved det. Men så har jeg en løsning! Den løsning hedder "Writing Prompts". (Læs også 11 skriveideer).
Hvad er så det? - Ja, det kan være alt muligt, lige fra en halv sætning, til et ord eller et billede, som du kan skrive ud fra!

Det kan f.eks. lyde således: "Du går igennem en dør og opdager pludselig at..."

Søg søg søg efter Writing Prompts eller Skriveideer på nettet, bl.a. på Pinterest, hvor der er uendeligt mange ideer.

Det sjove ved disse Skriveideer er, at det ikke behøver tage lang tid. Du kan skrive et par linjer, du kan skrive et digt eller en novelle, og hvem ved? Måske får du den bedste ide nogensinde, og går igang med et større projekt?

Jeg håber det hjalp, og se så at komme af nettet og få skrevet noget! ;)


3 kommentarer:

  1. Fantastisk idé ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg bruger tit at gå en tur gennem byen, jeg bor i Roskilde, se og snuse til livet og menneskene. Der er en masse sjove historier der går lige forbi dig. Med mig har jeg noget så gammeldags som en skriveblok og en kuglepen. Eller jeg sender en sms til mig selv med en inspiration. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også nogle gode ideer! Jeg har dem begge med i mine andre artikler, som jeg også refererer til i artiklen. Det hjælper nemlig rigtig meget på både motivation og inspiration at gå en tur og kigge, og virkelig kigge! :) - Og så er det jo en god ide at tage en blok med, så man kan få skrevet det ned ;)

      Slet