Drop Down MenusCSS Drop Down MenuPure CSS Dropdown Menu

torsdag den 16. juni 2016

"DOVENSKAB" - De syv dødssynder - JUNI 2016


***ILLUSTRATION KOMMER SNART***

Smid gerne en kommentar nedenfor med ris eller ros! :)

HUSK - ALLE rettigheder forbeholdes og deling må kun ske ved tydelig henvisning til forfatteren og dette indlæg.

  Acedia - Dovenskab


1.  Opslugt af fortidens gabende løfter
Ser et tomt blik livet passere
I en bedøvet tilstand af blundende hvile

2. Sekunder æder hinanden
Bliver minutter der falder tungt
Som sten
Knuser timer i intethed

3. Dvask daser hun
Og synker hen
Forsvinder
I bløde dale af dun og fjer

4. Timer forvandles til dage
Som hopper over hinanden
I en evig febrilsk kamp

5. Lader langsomt tilværelsen gro til
Mens tidens efeu slynger sig om hende
Som klæbrige klamrende arme

6. Dagene samles til år i en pærevælling
Af tiktakkende tider
Der smelter sammen
Og bliver til årtiers tomhed

7. Bunker af glemsel og morgendagens pligter
Forvandles til bjerge af bras og rod
Der vokser og lever af forbigåethed

8. En evighed på søvnens gabende tærskel
Liggende i en pøl af spild og tab
Mens evighedens skridt trasker hastigt videre

9. Snylter på andres paniske maraton mod
Tidens tæsk
Som en gøg i naboens rede

10. Henslængt på Viserens Divan
Hænger hun i Drømmelandets lænker
Lammet af døsighedens giftige tåge

11. Indtil livets løkke strammer til
Tråden knækker
Uret går i stå

Ingen kommentarer:

Send en kommentar